Communication Matters

Sprogundervisning

Vi tilbyder følgende typer sprogundervisning

Forretningsengelsk

Har du styr på:
  • hvordan du forhandler en kontrakt på plads på engelsk – og hvad alle de afgørende termer hedder?
  • hvordan de uskrevne regler overholdes under møder med engelske kunder og samarbejdspartnere?
  • hvordan du gennemfører en salgspræsentation på engelsk, spørger ind til kundens behov og forklarer, hvordan netop jeres produkt kan løse dem?
Dette er blot nogle af de udfordringer, vi ruster jer til at løse. Med mangeårig erfaring fra en bred vifte af brancher giver vi jer de nødvendige sproglige kompetencer, så I kan fremstå selvsikkert, professionelt og kompetent, uanset hvilken forretningsmæssig situation I står i. Derved indgyder I tryghed og tillid hos personerne, I taler med, og skaber et solidt grundlag for et godt fremtidigt samarbejde.

Teknisk engelsk

Har du styr på:
  • hvordan du eller dine medarbejdere forklarer arbejdsprocesser og sikkerhedsprocedurer til jeres udenlandske medarbejdere?
  • hvordan du forklarer jeres første eksportkunder, hvordan jeres produkter skal installeres og vedligeholdes?
  • hvordan du eller dine medarbejdere diskuterer med jeres internationale samarbejdspartnere, hvordan jeres produkter eller teknologier bedst kan kombineres til nye løsninger?
Korrekt teknisk engelsk kan være afgørende for, at produktionsprocesser fungerer optimalt, at procedurer overholdes, og at virksomhedens sikkerhed er i top. Vi klæder ledelse og medarbejdere på til at håndtere enhver form for teknisk samtale, så I har vished for, at vigtig sikkerhedsmæssig og faglig viden overbringes korrekt.
Vi sikrer endvidere, at såvel ledelse som medarbejdere føler sig trygge ved at præsentere virksomhedens produkter over for internationale kunder, samarbejdspartnere og leverandører – selv ned til mindste tekniske detalje.

Kulturforståelse

Har du styr på:
  • hvordan du hilser på engelsk, afhængig af hvem du møder og i hvilken situation?
  • hvordan personlige relationer vægtes i forbindelse med en handel?
  • hvad du kan snakke om på lidt slappere line – og hvad er ”no go”?
At lære et andet sprog er ikke kun et spørgsmål om ordforråd, grammatiske regler og korrekte ordstilling. Hvis man vil kunne begå sig i det pågældende land – eller udvikle gode forretningsrelationer – så er kulturforståelse en afgørende del i sprogundervisning. I sprogundervisning fra Communication Matters er viden om kultur – både med hensyn til erhvervslivet, befolkning og landet i almindelighed - en integreret del. At forstå forretningskultur når man handler med folk fra andre lande er alfa og omega, hvis man skal være sikker på at opnå en ordre – eller vil sikre grobund for yderligere samarbejde.
Forretningsengelsk

Kontaktinfo

Ønsker du yderligere oplysninger, eller har du forespørgsler på skræddersyet engelskundervisning til din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os.

Adresse: Støberivej 8, 9430 Vadum


    Ring mig gerne op på:

    Top bookcogsbriefcase