Sådan foregår undervisningen
Ethvert undervisningsforløb indledes med en grundig mundtlig sprogtest, hvor deltagerens formåen, behov og forventninger drøftes og fastlægges. Dette efterfølges af en afdækning af, hvilke kontekster lederen/medarbejderen indgår i, og hvilke typer engelsk vedkommende har brug for at styrke sine kompetencer i.
Uanset hvilken type engelskundervisning I ønsker, tilpasses undervisningen således nøje deltagerens niveau, behov, fag- og ansvarsområde. Derved sikres det, at jeres ledere og medarbejdere rustes bedst muligt til at varetage deres arbejdsopgaver over for jeres internationale kontakter.
Hovedvægten ligger på at styrke deltagerens mundtlige kompetencer i engelsk, men har I brug for også at få styrket jeres skriftlige kommunikation på engelsk, hjælper vi naturligvis også gerne med det.